Flere og flere begynder at hyre lektiehjælp

Har du et barn, som ikke altid har lige let ved skolen? For nogle børn handler det om, at interessen simpelthen bare ikke er der, og at barnet måske også har det fint med så at være bedre til noget andet. For andre børn kan det dog være en stor usikkerhed, og noget der gør, at de føler sig ekskluderet fra fællesskabet.

Hvis dit barn og dig står i sidste tilfælde, så kan I eventuelt overveje at hyre en lektiehjælper. En lektiehjælper er nemlig vant til at hjælpe børn, der har det svært med nogle bestemte fag i skolen, og så kan det faktisk være mere effektivt, at det er en person udefra, som kommer og hjælper med den slags.

Ingen børn vil føle sig udenfor

For mange børn kan der ligge en stor usikkerhed i ikke at klare det lige så godt i skolen, som nogle af deres kammerater. Man kan begynde at tvivle på sig selv, fordi man ikke har de samme evner som nogle af de andre elever i klassen, selvom man måske endda bruger lige så lang tid på lektier og forståelse af det stod, man har om.

Hvis det er tilfældet for dit barn, så bør I helt klart overveje at hyre en lektiehjælper, da det i rigtig mange tilfælde vil kunne gøre en stor forskel. Og så vil det desuden lære dit barn, at det altid er en god ting at kæmpe for de ting, man brænder for.

Har du ikke kompetencerne til at hjælpe dit barn?

En lektiehjælper særligt en rigtig god løsning, hvis du ikke selv har kompetencerne til at hjælpe dit barn. Der er selvfølgelig meget forskel på, om dit barn går i 0. klasse, eller om det er en teenager, som går i 8. klasse. Men uanset hvad tilfældet er, kan det være en god ide med en person, som normalt beskæftiger sig med faget på det klassetrin, som dit barn ligger på. Lektiehjælperen er helt med på, hvad der forventes af et barn på pågældende alder, og det vil også give de bedste muligheder for god læring. Og hvis du måske heller ikke selv var den dygtigste elev i klassen, dengang du gik i skole, føler du dig nok også mest tryg ved at hyre en til at hjælpe med lektierne.

Det er mere effektivt med hjælp udefra

Udover at en lektiehjælper er en god ide, hvis du ikke selv har kompetencerne, så kan det faktisk også gøre selve lektiehjælpen mere effektiv, at det er en person udefra, som ikke har noget med barnet at gøre til hverdag.

Selv hvis du har ret godt styr på det, som barnet skal lære, kan det være lidt demotiverende at blive undervist og belært af sine egne forældre. Der skal helt sikkert mindre til, før barnet mister tålmodigheden, og det kan også være svært at forstå alvoren, når den person, der underviser en, er en af sine forældre. Derfor kan man altså opnå en mere effektiv lektiehjælp, hvis man hyrer en udefra.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *