Flere og flere får varmepumper

Forklaring: Hvad er en luft til luft varmepumpe?

Varmepumper er over de senere år vundet meget frem som et alternativ til de eksisterende opvarmningskilder, som mange benytter sig af.

Specielt i bebyggelser, som opvarmes primært vha. enten elvarme eller ved brug af ældre oliefyr er varmepumper en super god afløser. Her er der både penge at spare samtidig med, at der kan hentes en god forbedring for miljøet.

Luft til luft varmepumpen er let at komme i gang med

En luft til luft varmepumpe er en pumpe, som bruger luften der befinder sig udenfor, til at skabe varm luft indenfor. Denne metode er miljøvenlig samtidig med, at du sikrer at dit hus eller bolig bliver opvarmet på en god måde.

Luft til luft varmepumpen er den simpleste form for varmepumpe at få installeret. Den kræver egentlig kun to ting: En udendørs del som ”henter” varme ud af luften udenfor boligen og en indendørs del, som puster den varme luft ud i boligen indenfor.

Teknologien bag en varmepumpe er mere udviklet, end hvis du bruger elvarme. Dette betyder i praksis, at du vil komme til at spare en del penge samtidig med, at du benytter dig af en miljøvenlig opvarmningsform.

En luft til luft varmepumpe er så effektiv at den er svanemærket. I praksis giver en luft til luft varmepumpe ca. 4 gange så meget energi, som den forbruger.

En luft til luft varmepumpe kan forekomme dyr

Vi nævnte tidligere at du ofte vil komme til at spare mange penge ved at købe en luft til luft varmepumpe, hvilket også er sandt. Faktisk vil du ofte kunne mærke en besparelse på op til 75% på dit varmebudget med en effektiv luft til luft varmepumpe – selvfølgelig afhængig af effektivitetsgraden af den opvarmningsform som du benytter dig af i forvejen.

Naturligvis er der nogle etableringsomkostninger forbundet med at få installeret en varmepumpe. Disse omkostninger kan ved første øjekast måske forekomme at være en anelse dyre. Men det skal man selvfølgelig huske at holde op mod den besparelse, som man kan hente i takt med, at tiden går.

Investeringsprisen på luft til luft varmepumpen vil typisk kunne tjene sig selv ind igen efter 4 til 5 års drift. Det er altså en ganske overskuelig tidshorisont. En god luft til luft varmepumpe har en forventet levetid på gennemsnitligt 10 år eller mere. Så der er altså en del år, hvor det er rent overskud at skifte sin gamle opvarmningskilde ud med en moderne luft til luft varmepumpe.

Kun rumopvarmning

En enkelt – men vigtig detalje – som man lige skal huske, hvis man påtænker at investere i en luft til luft varmepumpe er, at den kun kan benyttes til rumopvarmning. Dette er i modsætning til både luft til vand varmepumperne og jordvarme, som både kan benyttes til rumopvarmning samt opvarmning af forbrugsvand. Til gengæld er disse to former for varmepumper også dyrere at få installeret.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *