For nogle år siden købte vi en forfalden gammel gård. Langt ude på landet. Vi har brugt mange timer og en del penge på at sætte boligen og en af staldene i stand. Nu er vi i gang med at få lavet den gamle lade om til værksted. Vi har fået gang i landbruget og dyrker mest økologiske grøntsager. Vi avler også får og geder, og vi forsyner en af den nærmeste bys slagtere med økologisk kød.
Det lyder jo, som om alt er fryd og gammen. Det er det også. Men det er altså også hårdt arbejde. Og her er altid noget at gøre. Der er ikke en eneste dag uden pligter. Ok. Vi valgte det selv. Og vi er glade for det, vi gør. Og for den livsstil, vi har. Men, men, men. Der er dage, hvor jeg savner et almindeligt job på et kontor. Det er fx en hård tørn at få hugget brænde, en kold og våd efterårsdag. Eller forårsdag, for den sags skyld. Og når øksen ikke er skarp, ja så er det en ekstra hård udfordring. Det må jeg indrømme. Men ilden i brændeovnen er jo hyggelig. Og vi er endnu ikke helt færdige med at få lagt varme ind i hele huset.
Så sent som i går var jeg ved at hugge brænde, og øksen var virkelig sløv. Så jeg stod i 2 graders varme ude i laden / værkstedet i en halv times tid for at få den slebet skarp. Ikke en sjov tjans. Det var hundekoldt. Men jeg fik det gjort, og der blev hugget brænde til de næste tre dage ret hurtigt bagefter. Jeg blev svedig af det arbejde. Fik varmen. Men jeg kunne godt mærke, at jeg, kulden i laden havde fået tag i mig. Jeg har feber og er blevet snotforkølet. Så nu ligger jeg i min seng med varm te og musik og drømmer om, at jeg skal ind til byen, lige så snart jeg er rask igen for at se på vådslibere. Det går ikke, at jeg skal slibe alle mine og min kones køkkenknive i hånden. Og jeg har flere stemmejern, som også trænger til at blive slebet op. En lille vådsliber sådan til hobbybrug kan vi sikkert godt få råd til. Jeg ved lige præcist, hvor jeg vil sætte den op. Ved siden af den lille af de to høvlebænke, jeg har. Den skal ikke dominere i værkstedet. Men den må gerne være tæt på strømforsyningen. Så den skal over til den væg, hvor jeg har reolen med alt det andet el-værktøj, jeg ejer.
Min feber er ved at falde. Den har ellers været ret høj. Måske bliver jeg rask nok til, at jeg kan køre ind til byen i morgen. Min kone siger godt nok, at jeg bør vente til weekenden. Her er meget at gøre. Og hun skal jo stå for en del af pligterne, jeg ikke kan udføre, fordi jeg ligger her. Jeg må indse, at hun har ret. Jeg må vente.
